Levende billeder fra seneste Korrika-løb kan ses på YouTube:

Korrika bringer hele det baskiske område sammen i festligt lag. Baskerne støtter deres sprog ved at organisere forskellige begivenheder, når Korrika kommer forbi deres respektive byer.

Der står en hemmelig besked på en seddel inde i stafetten, og den læses først op ved festivallens afslutning, efter at den har været igennem tusindvis af hænder. Det regnes for en stor ære at bære træstafetten med det baskiske flag, og forskellige foreninger og organisationer ”køber” kilometer til støtte for det baskiske sprog. Organisationen AEK, der har til opgave at udbrede det baskiske sprog, arrangerer denne enorme crowdfunding-begivenhed og modtager de indsamlede penge.

Sproget, euskara, har været tæt på at forsvinde. I dag taler omkring 1 million mennesker det baskiske sprog, men ifølge UNESCO er det udrydningstruet i flere områder. Mens det har officiel status i visse regioner, er det ikke tilfældet i det meste af Baskerlandet, der ligger i den nordlige ende af Spanien og den sydlige del af Frankrig.

Både Korrika-idéen og AEK er skabt af folket. Løbet afholdes hvert andet år, og i 2017 er det 20. gang, det finder sted. Korrikas succes har fået andre sprogområder til at stable lignende arrangementer på benene, blandt andet i Catalonien, Irland, Bretagne, Wales, Galicien og Aran-dalen i det nordlige Spanien.

Hvorfor har euskara, det baskiske sprog, brug for Korrika?

Baskisk er blevet mindre almindeligt, især i løbet af de seneste tre århundreder. Latterliggørelse, bøder og korporlig afstraffelse er nogle af de midler, der har været brugt mod baskisk-talende, der ofte ikke kunne andre sprog. Dette fysiske og psykiske pres har fået folk til at ændre, hvilket sprog de talte. Mange sprogforskere mener, at sprogpolitikker indført af franske og spanske regeringer gennem tiden har haft en meget negativ indvirkning på sprogets udbredelse.

’Ringen’ er et godt eksempel på undertrykkelse af euskara. Det var forbudt at tale baskisk i skolerne, og hvis en lærer hørte en elev, der gjorde det, fik vedkommende en særlig ring. Eleven kunne kun give den videre, hvis han eller hun hørte en anden elev, der brugte det baskiske sprog. Når ugen var omme, fik ringbæreren en straf, ofte fysisk. Således blev børnene gjort til stikkere og lærte at hade det baskiske sprog på grund af de lidelser, der fulgte med det. Denne metode er brugt i de seneste 200 år, og der findes stadig mange baskere i dag, der har oplevet og frygtet ’ringen’ i deres levetid.

Baskisk blev forbudt under det 40-årige spanske militærdiktatur, der anklagede det for at forhindre modernisering. Civilklædte politibetjente og andre spionerede på gaderne for at finde og straffe baskisktalende, hvilket var med til at næsten fjerne euskara fra det offentlige rum.

I løbet af 1950’erne blev der skabt hemmelige netværk til støtte for sproget, og i 1960’erne blev der undervist i det i private hjem. En ny bevægelse til at bakke op om baskisk var født. I 1970’erne, mens diktaturet lakkede mod sin ende, blev tusindvis af baskere oplært i sproget i bevægelsens AEK-skoler. Og efter diktaturet blev idéen om Korrika skabt for at rejse penge til formålet.

Efter 35 år er euskara fortsat ikke det officielle sprog i det meste af dets talte område. Mangee regioner bruger det ikke i undervisningen på skolerne, og derfor er børn tvunget til at rejse tusindvis af kilometer årligt for at lære og tale sproget til dagligt. I områderne hvor det har officiel status, sker der fremskridt, men den spanske regering fortsætter med at retsforfølge byer for at bruge baskisk. I 2003 lukkede politiet den eneste baskiske avis, Egunkaria, på en dag, som de færreste baskere vil glemme foreløbig; avisens bestyrelse blev anholdt og tortureret af spansk politi. I Frankrig har kun fransk status som officielt sprog, og også her er skoler, der bruger baskisk, blevet slæbt for retten. Samme skæbne led en fransk landsby, der i januar 2014 erklærede baskisk som sit officielle sprog.

”Spred det baskiske budskab og lad os alle blive en del af Korrika”

Ifølge nogle sprogforskere risikerer op mod halvdelen af verdens 7000 eksisterende sprog at forsvinde i løbet af dette århundrede. Der er stadig en masse arbejde at gøre for at normalisere baskisk i Baskerlandet, men det lever endnu.

”Euskara, det baskiske sprog, er vores eneste frirum.” ”Et sprog dør ikke, fordi folk ikke lærer det, men fordi dem, der taler det, ikke bruger det.” ”Det er utroligt smukt at høre dig tale baskisk.” Det er nogle af de budskaber, der vil gå igen på trøjer og bannere i gader og stræder i Baskerlandet under Korrika. Det er et enormt initiativ, der kræver hundredevis af frivilliges arbejde, og som folk er stolte over at bidrage til. Med dette projekt vil tusindvis af baskiske børn lade deres indre batterier op til den fortsatte kamp for deres sprog og deres egen vision for verden.

Artikel af Lander Arbelaitz fra det baskiske magasin ARGIA. Oversættelse af Mathias Stigsgaard.